Så er der kommunalvalg i morgen, og for mig har det været det nemmeste valg jeg kan huske. Jeg har ikke behøvet at sætte mig ind i noget somhelst. Jeg har ikke behøvet at researche kandidaterne og finde ud af hvad de mener, og jeg er har ikke selv skulle finde ud af hvad jeg mener om Asminderød skole, mariehønsebump på vejene, mad i skolerne og alt det som kommunalpolitikerne har indflydelse på. Det er fordi min mor stiller op for socialdemokratiet, og jeg er helt, helt tryg ved at lade hende tage sig af det. Hun kender også dem der stiller op til regionsvalget, så hun kan også fortælle hvem af dem der stiller op der der er værd at stemme på.
Det er egentlig noget hun blev presset til. At stille op, altså. Hun har været medlem af socialdemokratiet siden hun var 15. Og hun har været valgtilforordnet i flere år og de nogle af de andre der stiller op er hendes veninder. Så da socialdemokratiet gerne ville stille med en fuld liste (dvs. at der er nok der stiller op til at fylde hele byrådet) så blev min mor shanghajet. På betingelse af at hun stod sidst på listen. Og selvom hun ikke vil vælges ind i byrådet, så vil hun jo også gerne have nogle stemmer. Jeg tror nok det er kommet bag på hende hvor meget arbejde der har været i det. Der er noget med møder om aftenen, at stå på stationen kl. 6 om morgenen og dele roser og æbler ud, at stå nede i centeret om lørdagen og snakke med en hel masse mennesker, at drikke morgenkaffe med Helle og de andre kandidater, at være med til et vælgermøde på kroen hvor ingen vælgere dukker op. Lige nu er hun ude og hustandsomdele brochurer i regnvejret.
Så derfor skal dette være en hyldest til min mor og alle de andre derude der knokler og har knoklet for at blive valgt eller for at få nogle andre valgt. Jeg tror egentlig det er et ret utaknemmeligt sådan at være med til at holde demokratiet igang. Husk nu at stemme i morgen, det er det midste vi kan gøre. Og hvis du er til socialdemokratiet og bor i Fredensborg, så sæt kryds på Lisbeth Jansen, den står allersidst på listen.
Popularity: 2% [?]