I dag var jeg til en mini-konference i anledningen af Dorte Toft’s nye bog “Lykkelig i Nørdland”. Det er projekt jeg har fulgt lige fra starten på den tilhørende blog. Projektet er til for at inspirere flere unge kvinder til at gå ind i de hårde naturvidenskaber og tekniske fag. Det er spændende at bogen nu er her, og bliver interessant at følge med i om det rykker noget. Der er voldsomt mange foredomme på netop dette felt, og jo flere af dem vi kan nedbryde, jo bedre.
Selve “konferencen” bestod af foredrag af nogle af de spændende kvinder der er portræteret i bogen. Jeg live-tweetede mine taken mens den stod på. Det var ikke en konference som dem jeg er vant til. På tekniske og naturvidenskabelige konferencer er der altid spørgetid efter foredragsholderen har talt. Det var der ikke her, bare en klapsalve og så videre til den næste. Jeg savnede det, indrømmet. Selvom der var mulighed for at fange foredragsholderen bagefter og stille spørgsmål så er det ikke det samme som når man får gang i en rigtig god debat med de andre deltagere. Jeg synes sagtens der kan være plads til en hel-dags workshop. Der var heller ikke nogen backchannel chat. Til de konferecer jeg normalt går til er der en irc chat man kan melde sig til hvor folk kommenterer på det de hører. Det kan ofte blive meget sjovt og given en ekstra dimension til konferencen. Men jeg var en af de eneste der sad med laptopppen fremme. Der var heller ikke noget wifi så jeg måtte bruge min iPhone til internet tethering, og der var hverken borde eller strøm til deltagerne, så min laptops batteri blev tømt. Men sådan er det nogle gange når man bevæger sig udenfor nørdland. Bare sjovt at det sker ved lige netop den lejlighed hvor man forsøger at få folk ind.
Indholdet af foredragene var rigtig godt. Jeg var imponeret af de kvinder der talte, og det er altid dejligt at møde mennesker der ved noget om det de taler om. Man bliver også glad for at være med i det fællesskab. Det er ligesom når jeg møder de andre DevChix. Vi har noget at være sammen om, og samtidig er det nogle spændende mennesker. Jeg var specielt imponeret over Atefeh Riazi (Twitter her), som jeg ikke har stiftet bekendtskab med før. Hun er en mønsterbryder af rang, og man kan læse mere om hende her. Hun viste bl.a. billeder fra en tur hun havde været på i Kina hvor den vestlige verden sender deres elektroniske skræld. Små børn bliver udsat for tungmetaller når alffaldet bliver skilt ad og brændt. Det der noget der skal findes løsninger på, og de løsninger må nødvendigvis være tekniske/videnskabelige. Det passer meget godt på min holdning: det er nørder der rigtig ændrer verden. Bevares, erhvervsfolk og politikere tager da vigtige beslutninger, men vi er derhenne hvor et forholdvist enkelt værktøj som twitter kan være med til at hjælpe en revolution for mere demokrati og mere åbenhed. Hvor ville vi være hvis ikke to fyre der var besatte af søgning havde stiftet Google. Og hvordan mange der læser dette ville overhovedet være i live hvis det ikke var for moderne medicin? Den person der ikke kan finde et videnskabeligt felt at gå op i, er der altså noget galt med. Synes jeg.
Jeg er glad for at bogen er kommet og håber den bliver en success. For når nogen skriver en bog som denne, så har vi noget at gå ud fra når vi skal diskutere videre. Og det skal vi, for der er flere ting som man sagtens kan tage op og kritisere. Personligt synes jeg der er lidt for meget fokus på den binære kønsmodel, den mere klassiske feminisme. Og den der med “du behøver ikke at være underlig fordi du kan lide naturvidenskab”. Nej, men vi kan ikke støde de underlige fra os. Og ja, jeg er en af dem der ikke passer ind på mange måder. Men der er mange måder at være kvinde på, og der er ikke nogen af dem der er forkerte. Det fede ved at være nørd er jo netop det fællesskab vi har. Hvor mig og nogle af de andre udvikler-piger kan vise hinanden vores tatoveringer. Og samtidig sidde overfor en super-chekket feminin pige med perfekt makeup og snakke om hvordan man sætter sin server derhjemme op. Sådan er det at være nørd. Der er plads til alle slags. Også dem der er underlige. Så, ja, budskabet er at det er fedt at være nørd, men det er også at sige til dem der allerede er det at de ikke er alene. For med lidt selvtillid er det nemlig også de piger der trækker de mere “normale” i den rigtig retning, hen mod de hårde fag. Der skal ikke være alt for meget fokus på et “vi er helt normale”. For hvis vi var, så var det jo ikke sjovt.
Popularity: 2% [?]
