codegirl.dk

Flere har stillet spørgsmålstegn ved min indsats for at gøre twitter mere mainstream i Danmark, ved at promovere live-tweet under x-factor s meget at selv DR’s x-factor hjemmeside har taget det op og Ekstra Bladet er begyndt at bruge mine tweets som en kilde til “nyheder” (man kan iøvrigt følge med i min gøren og laden i forbindelse med x-factor her). Argumentet går på at hvis vi lukker alle de uvaskede masser ind på twitter hvad sker der så med vores nørdede fristed? Når twitter ikke er en lukket fest mere, hvor skal vi så gå hen?

Jeg tror os der har været på internettet i land tid (kom selv på i 1993) har oplevet hvordan det er når en hel masse mennesker lige pludselig opdager vores små fristeder. Fænomenet hedder “Eternal September” (og i min verden er det det Green Day synger om i “Wake Me Up When September Ends”, og jeg vil ikke have det at vide hvis det forholder sig anderledes). Det skete med BBS’erne i starten af 90′erne, det skete med usenet, det skete med internet dating siderne, det skete med diverse forums, og chat sider. Et sted der før var super cool hvor man kunne hænge ud med sine mednørder og lære nye, spændende mennesker at kende blev overrendt af ikke-nørder der i bedste fald ikke kendte etiketten og i værste fald begyndte at trolle og svine folk til så alle de interessante mennesker fandt et andet sted at være. Hvad sker der hvis Ekstra Bladets læsere begynder at tweete en masse, og fylde vores nyhedsstrømme med den slags observationer de fylder EB’s kommentator-spor med?

I min egenskab af x-factor kendis (skal siges med tyk ironi, btw.) har jeg da været udsat for lidt af hvert. 99% af de mennesker jeg er kommet i kontakt med er søde og kan godt lide mig. Og selvom nogle af dem ikke er ret gamle er de som oftest velformulerede og spændende at snakke med. Men så er der den sidste 1%. Som tager det som en personlig fornærmelse når jeg skriver at jeg ikke gider Cheryl Cole optræde i x-factor og siger at jeg er et ondskabsfuldt menneske. Som spørger hvad mit handicap er. Som synes jeg er grim og absolut vil sige det til mig. Som kommer med gode råd om at jeg skal tabe mig. Den slags der åbenbart finder min person og mit udseende og min væremåde så provokerende at de ikke kan lade være med at være verbalt aggressive overfor mig. Hvad gør man når den slags begynder at fylde ens twitter feed?

Jamen, problemet opstår slet ikke. Fordi twitter har en block knap. Og hvis der er nogen der siger noget man ikke kan lide kan man blokere dem med et enkelt klik. Det foranlediger to ting. For det første kan de ikke længere følge en, og ens tweets vil ikke dukke op i deres nyhedsstrøm. For det andet er det som om at de er helt forsvundet fra twitter. Man ser ikke deres tweets. Man ser ikke hvis de skriver noget til en. De kan råbe og skrige og man kan slet ikke høre dem. Twitter er stadig den positive nørdede snakkeklub det hele tiden har været.

Ja, andre kan se deres tweets. De kunne i princippet begynde at bagtale en overfor alle de andre på twitter. Men de fleste gider faktisk ikke at høre på nogen der spreder galde, så det giver bare endnu flere blocks. Og værdien i twitter er faktisk hvor mange followers man har og hvor mange mennesker man følger. Det er først når man er i dialog med rigtig mange mennesker at det for alvor bliver sjovt. Og det er faktisk ikke særlig sjovt at være på twitter når man ingen kan høre hvad man siger, og dem man synes er spændende at drille alle sammen har blokeret en så man ikke kan komme i kontakt med dem.

Men kan folk så ikke bare lave en ny konto og begynde at trolle derfra? Jo, men det er faktisk relativt besværligt. Nyt brugernavn og password skal indtastes, og der skal trykkes okay. Det er meget mere besværligt at lave en konto end at blokere en konto. Og netop derfor, fordi energi-regnskabet falder ud til de godes side, at twitter er så stærkt et socialt netværk. Samme gælder iøvrigt for Wikipedia, det tager tid at skrive en hel masse sludder og sætte det ind på en Wikipedia side, men det tager kun et klik at slette det igen.

Ja, jeg er også blevet blocket på twitter. Jeg forsøger altid at finde ud af hvorfor vedkommende har valgt at blokke mig, hvis det er en jeg kender fra andre sammenhænge (andre sociale netværk eller det virkelige liv). Som regel er det en fejl (unfollow sidder lige ved siden af block). Har faktisk ikke været ude for at nogen har blocket mig med vilje. Men man kunne godt forestille sig at jeg uden at vide det havde overskredet folks grænser så groft at de så sig nødsaget til at blocke mig. Og så bliver man nødt til at undersøge hvorfor, så man ikke gør det igen overfor andre. Det er almidelig høflighed og det gælder også online.

Jeg tror at pga. block funktionaliteten vil twitter kun blive rigere af at flere mennesker er med, også dem der ikke er nørder og “first movers” mht. ny teknologi. De snakker om nogle andre ting end vi andre, og vi er ikke alle lige interessante for hinanden, men vi kan stadig i fællesskab have et cool sted at være. Og så blocker vi bare alle idioterne!

Popularity: 1% [?]

Jeg har kastet mig ud i et nyt projekt. Projektet hedder x-factor outsider og er en show der kommer til at ligge på youtube. Her er første afsnit:

Det kommer desværre nok til at betyde at jeg blogger endnu mindre end jeg har gjort i år. Men jeg glæder mig faktisk til at se hvor projektet fører mig hen. Om ikke andet bliver jeg nok bedre til at lave videoer (jeg ved godt klipningen er lidt rådden

Min bror har allerede skrevet hvad han mener om projektet her. Og Lotte fra eksistens har skrevet her. Hvis du har lyst til at være med, så brug twitter. Skriv med hashtagget #xfactordk, så kan jeg finde det du skriver.

Popularity: 2% [?]

Jeg har været til en helt fantastisk konference her i sidste uge: dotastronomy. Konferencen var for alle der er til astronomi og web, i en eller anden kombination. Der var hardcore kode-nørder. Der var folk med en klassisk akademisk karriere. Der var undervisere. Der var podcastere. Der var folk fra Google og Microsoft og ESA. Der var folk fra USA og Australien og Storbritanien og Tyskland og Holland og Indien og en enkelt fra Danmark (= mig). Nogle vidste ikke så meget om astronomi, nogle vidste ikke så meget om web-teknologi, nogle vidste ikke så meget om undervisning og outreach. Men vi havde talentet og passionen tilfælles. Og vi fik snakket med hinanden, talk om det vi var gode til, lyttet til de andre der var gode til noget andet. Der blev skrevet software, lanceret nye projekter, lavet podcasts (video og audio), twittet, skrevet blogposts. Ideer blev udvekslet, kontakter blev skabt. Det var fantastisk at være med til. Stemningen skulle man helt klart have været der for, men foredragene (dvs. formiddagsprogrammet) blev streamet live og optaget på ustream, så det er stadig muligt at høre og se dem.

Det gav mig håb om at jeg kan vende tilbage til det videnskabelige, men på min egen måde. Jeg kan udvikle software der hjælper forskningen, uden at skulle skrive artikler. Jeg kan tjene penge, uden at skulle bruge oceaner af tid på at søge diverse fonde. Jeg kan undervise og holde foredrag når jeg har lyst, ikke fordi jeg skal. Jeg kan bo hvor jeg vil, også i Danmark, og stadig bidrage. Der er videnskabelige projekter der er åbne overfor at bruge freelance konsulenter til deres software udvikling. Ganske vist er der en del modstand mod konceptet hos universiteterne, men bare det at der er projekter der gerne vil og faktisk også har midlerne (fra eksterne fonde) er fantastisk. Jeg håber det bliver til noget, det ville være en drøm der går i opfyldelse. Og bare det at være i en forsamling hvor det er resultatet, videnskaben, der tæller og ikke “den slags plejer vi ikke at gøre”… det giver mig håb. Det er et sissyfos arbejde at overbevise en stor virksomhed om at skifte kurs og prøve noget nyt, og når virksomheden er et universistet og traditionen blev opfundet i 1600-tallet, så er der tale om en næsten uoverkommelig opgave. Men måske kan vi klare den sammen. Sådan føltes det ihvertfald på dotastronomy.

Popularity: 2% [?]

Så er der kommunalvalg i morgen, og for mig har det været det nemmeste valg jeg kan huske. Jeg har ikke behøvet at sætte mig ind i noget somhelst. Jeg har ikke behøvet at researche kandidaterne og finde ud af hvad de mener, og jeg er har ikke selv skulle finde ud af hvad jeg mener om Asminderød skole, mariehønsebump på vejene, mad i skolerne og alt det som kommunalpolitikerne har indflydelse på. Det er fordi min mor stiller op for socialdemokratiet, og jeg er helt, helt tryg ved at lade hende tage sig af det. Hun kender også dem der stiller op til regionsvalget, så hun kan også fortælle hvem af dem der stiller op der der er værd at stemme på.

Det er egentlig noget hun blev presset til. At stille op, altså. Hun har været medlem af socialdemokratiet siden hun var 15. Og hun har været valgtilforordnet i flere år og de nogle af de andre der stiller op er hendes veninder. Så da socialdemokratiet gerne ville stille med en fuld liste (dvs. at der er nok der stiller op til at fylde hele byrådet) så blev min mor shanghajet. På betingelse af at hun stod sidst på listen. Og selvom hun ikke vil vælges ind i byrådet, så vil hun jo også gerne have nogle stemmer. Jeg tror nok det er kommet bag på hende hvor meget arbejde der har været i det. Der er noget med møder om aftenen, at stå på stationen kl. 6 om morgenen og dele roser og æbler ud, at stå nede i centeret om lørdagen og snakke med en hel masse mennesker, at drikke morgenkaffe med Helle og de andre kandidater, at være med til et vælgermøde på kroen hvor ingen vælgere dukker op.  Lige nu er hun ude og hustandsomdele brochurer i regnvejret.

Så derfor skal dette være en hyldest til min mor og alle de andre derude der knokler og har knoklet for at blive valgt eller for at få nogle andre valgt. Jeg tror egentlig det er et ret utaknemmeligt sådan at være med til at holde demokratiet igang. Husk nu at stemme i morgen, det er det midste vi kan gøre. Og hvis du er til socialdemokratiet og bor i Fredensborg, så sæt kryds på Lisbeth Jansen, den står allersidst på listen.

Popularity: 2% [?]

Ja, så kom den glædelige nyhed: Antipiratgruppen vil ikke længere retsforfølge private fildelere . Ikke fordi de har indset at lovgivningen er forkert, træerne vokser naturligvis ind i himlen, men fordi de ikke har kunnet vinde nogle af deres sager i retten. Det er en stor sejr for retssikkerheden at man rent faktisk skal føre bevis for at en bestemt person har fil-delt, en ip-adresse er ikke nok. Men det er også en sejr for kunstnerne. Hvis vi nu alle sammen er nået dertil hvor vi nu ved at folk deler musik/TV/film/bøger og at det ikke nytter at true dem til at lade være, så kan vi begynde at tænke i nye baner for hvordan kunstnerne kan blive kompenseret. Hvordan kan vi bygge tingene op fra bunden? Vi kommer jo nok ikke til at have et samfund hvor der ikke er nogen kunst, og kunst er også noget som folk godt gider at betale for hvis det er godt. Skal det ind over medieskatten? Det ville jeg jo synes var naturligt, at medieskatten blev fordelt ikke kun til de kunstnere der laver musik/tv der bliver vist på licenskanalerne men til alle de kunstnere der bliver hørt og set. Og da private fildelere nu ved at de ikke bliver retsforfulgt, så kunne vi sætte et system op der registrerer hvad danskerne rent faktisk fildeler og få nogle data på hvad det egentlig er for noget kultur vi deler med hinanden. Måske bliver vi overraskede over hvad det egentlig er der er populært. Måske er der TV serier som dansk TV ikke viser, som mange danskere rent faktisk ser. Måske er der kunstnere der ikke bliver spillet på de danske radio-kanaler som mange danskere rent faktisk hører på. Jeg tror en mere fair fordeling af medielicensen vil føre til at mange flere små kunstnere ville blive set og hørt.

Vi skal selvfølgelig også have lavet lovgivningen om så fildeling bliver tilladt, men når vi gør det, stiller jeg gerne op som til det team der bygger et fildelings overvågningssystem, hvor man på en annonymiseret måde registrerer hvad folk ser/ lytter til. Og der er iøvrigt den bonus at hvis helt almindelige mennesker kan fildele frit så behøver de ikke at gemme sig bag krypterede forbindelser, og det vil føre til at dem der rent faktisk gør noget forkert, terroristerne, de almindelige kriminelle og de pædofile, vil være nemmere at finde frem til og stoppe. Dette vil være et gode for alle.

Popularity: 2% [?]

Så har jeg lagt et nyt tema på bloggen. Det var ikke helt som jeg ville have det, sa jeg blev nødt til at lave nogle ændringer i koden, men det er jo også nemt nok, selvom det er php

Det gode ved dette tema er at billedet i toppen kan skiftes ud meget nemt, så sig til når i er trætte af min billede fra Grand Canyon, så sætter jeg fluks noget nyt på.

Popularity: 2% [?]

I dag var jeg til en mini-konference i anledningen af Dorte Toft’s nye bog “Lykkelig i Nørdland”. Det er projekt jeg har fulgt lige fra starten på den tilhørende blog. Projektet er til for at inspirere flere unge kvinder til at gå ind i de hårde naturvidenskaber og tekniske fag. Det er spændende at bogen nu er her, og bliver interessant at følge med i om det rykker noget. Der er voldsomt mange foredomme på netop dette felt, og jo flere af dem vi kan nedbryde, jo bedre.

Selve “konferencen” bestod af foredrag af nogle af de spændende kvinder der er portræteret i bogen. Jeg live-tweetede mine taken mens den stod på. Det var ikke en konference som dem jeg er vant til. På tekniske og naturvidenskabelige konferencer er der altid spørgetid efter foredragsholderen har talt. Det var der ikke her, bare en klapsalve og så videre til den næste. Jeg savnede det, indrømmet. Selvom der var mulighed for at fange foredragsholderen bagefter og stille spørgsmål så er det ikke det samme som når man får gang i en rigtig god debat med de andre deltagere. Jeg synes sagtens der kan være plads til en hel-dags workshop. Der var heller ikke nogen backchannel chat. Til de konferecer jeg normalt går til er der en irc chat man kan melde sig til hvor folk kommenterer på det de hører. Det kan ofte blive meget sjovt og given en ekstra dimension til konferencen. Men jeg var en af de eneste der sad med laptopppen fremme. Der var heller ikke noget wifi så jeg måtte bruge min iPhone til internet tethering, og der var hverken borde eller strøm til deltagerne, så min laptops batteri blev tømt. Men sådan er det nogle gange når man bevæger sig udenfor nørdland. Bare sjovt at det sker ved lige netop den lejlighed hvor man forsøger at få folk ind.

Indholdet af foredragene var rigtig godt. Jeg var imponeret af de kvinder der talte, og det er altid dejligt at møde mennesker der ved noget om det de taler om. Man bliver også glad for at være med i det fællesskab. Det er ligesom når jeg møder de andre DevChix. Vi har noget at være sammen om, og samtidig er det nogle spændende mennesker. Jeg var specielt imponeret over Atefeh Riazi (Twitter her), som jeg ikke har stiftet bekendtskab med før. Hun er en mønsterbryder af rang, og man kan læse mere om hende her. Hun viste bl.a. billeder fra en tur hun havde været på i Kina hvor den vestlige verden sender deres elektroniske skræld. Små børn bliver udsat for tungmetaller når alffaldet bliver skilt ad og brændt. Det der noget der skal findes løsninger på, og de løsninger må nødvendigvis være tekniske/videnskabelige. Det passer meget godt på min holdning: det er nørder der rigtig ændrer verden. Bevares, erhvervsfolk og politikere tager da vigtige beslutninger, men vi er derhenne hvor et forholdvist enkelt værktøj som twitter kan være med til at hjælpe en revolution for mere demokrati og mere åbenhed. Hvor ville vi være hvis ikke to fyre der var besatte af søgning havde stiftet Google. Og hvordan mange der læser dette ville overhovedet være i live hvis det ikke var for moderne medicin? Den person der ikke kan finde et videnskabeligt felt at gå op i, er der altså noget galt med. Synes jeg.

Jeg er glad for at bogen er kommet og håber den bliver en success. For når nogen skriver en bog som denne, så har vi noget at gå ud fra når vi skal diskutere videre. Og det skal vi, for der er flere ting som man sagtens kan tage op og kritisere. Personligt synes jeg der er lidt for meget fokus på den binære kønsmodel, den mere klassiske feminisme. Og den der med “du behøver ikke at være underlig fordi du kan lide naturvidenskab”. Nej, men vi kan ikke støde de underlige fra os. Og ja, jeg er en af dem der ikke passer ind på mange måder. Men der er mange måder at være kvinde på, og der er ikke nogen af dem der er forkerte. Det fede ved at være nørd er jo netop det fællesskab vi har. Hvor mig og nogle af de andre udvikler-piger kan vise hinanden vores tatoveringer. Og samtidig sidde overfor en super-chekket feminin pige med perfekt makeup og snakke om hvordan man sætter sin server derhjemme op. Sådan er det at være nørd. Der er plads til alle slags. Også dem der er underlige. Så, ja, budskabet er at det er fedt at være nørd, men det er også at sige til dem der allerede er det at de ikke er alene. For med lidt selvtillid er det nemlig også de piger der trækker de mere “normale” i den rigtig retning, hen mod de hårde fag. Der skal ikke være alt for meget fokus på et “vi er helt normale”. For hvis vi var, så var det jo ikke sjovt.

Popularity: 2% [?]

Jeg er på Twitter og følger en del mennesker, bl.a. Morten Lund (entrepreneur, ham med Skype, ZYB, krakket med Nyhedsavisen). Ikke fordi jeg på nogen måde kender manden personligt, men det kan være interessant at følge et mennesker der har med penge-siden af IT-branchen at gøre. I går aften blev jeg dog temmelig forarget da jeg så dette tweet:

Man laver ikke en stillingsanonce, hverken i avisen, i en online database, på facebook eller twitter, hvor man spørger efter ansøgere af et bestemt køn! Det gør man bare ikke! Det kan da godt være at det ikke er ulovligt i USA, det ved jeg faktisk ikke, men det er ihvertfald ikke iorden. Tænkt hvis han havde spurgt efter mandlige softwareudviklere! Det er diskrimination. Sådan opfører altså en af de helt store spillere i den danske IT branche sig. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Popularity: 4% [?]

Her i sidste uge har jeg været på højskole, og det er blevet lidt af en tradition at jeg hvert år holder en morgensamling om et eller andet astronomisk. Kurset er et musik-kursus, og det er sådan et hvor 2/3 af deltagerne er gengangere. Det første år jeg var der snakkede jeg om astronomi i en pause og kursuslederen spurgte om jeg ikke ville holde en morgensamling. Jeg snakkede om sorte huller, og folk var så glade for det at det nu er blevet en tradition.

Galaxy zoo er et website hvor helt almindelige mennesker hjælper videnskaben ved at klassificere galakser. Foredraget er på youtube i tre dele:

Popularity: 18% [?]

Okay, på nuværende tidspunkt burde alle vide at The Pirate Bay er blevet solgt til et firma der vil gøre sitet legitimt. Det vil sige at The Piratebay går samme vej som Napster ind i forglemmelsen. Ikke så vigtigt, der er masser af andre torrent sites der er bedre hvis der er noget man vil finde, men thepiratebays tracker vil da blive savnet.

Det interessante i denne bliver om dns-blokeringen nu bliver ophævet. Man kan nemt omgås blokeringen hvis man har minimale tekniske evner (jeg beskriver her hvordan man gør), men hele befolkning har vel krav på at kunne gå ind på et sites der ikke på nogen måde assisterer ulovligheder.  Findes der overhovedet et procedure? Vurderer man jævnligt om en dns-blokeret site har ændret sig på en måde så censuren kan ophæves? Og hvem har egentlig ansvaret? Fogedretten? Det er jo dem der har dekreteret blokeringen. Har de pligt til at tage sagen op på eget initiativ, eller skal nogen tage sagen op med dem? Hvilke garantier er der? Hvem kontrollerer systemet?

Denne sag bør virkelig tages op på højere plan, og kan politikerne så ikke samtidig lave et system så det bliver lovligt for private at dele copyrightet materiale til ikke-kommerciel brug? Det kan fint lave sig gøre i Holland, og i Kina har man endda aftaler på plads så kunsterne bliver kompenseret (af en eller anden grund kan “Big Content” godt finde ud af at lave en aftale med 1 milliard kinesere, men det kan overhovedet ikke lade sig gøre med 5 millioner danskere, for de er jo tyveri at dele musik).

Popularity: 25% [?]